Lagt på habengut.dk den 13-07-2016 af Thomas
En metode, der kan afsløre forskellige sygdomsfremkaldende virus på overflader som bordplader og inventar, er udviklet i et projekt i DTU Fødevareinstituttet. Metoden kan bruges til at teste forekomsten af virus i miljøet på f.eks. dagsinstitutioner, plejehjem, hospitaler og fødevarevirksomheder. Testresultaterne kan gøre det muligt at målrette rengøringen mod de steder, der udgør de største smittekilder.Virus er skyld i mange af de mave-tarm- og luftvejsinfektioner, som gør tusinder af danskere syge hvert år. Foruden direkte smitte imellem personer, bliver mange virus formodentligt overført via inficerede overflader som hænder, vaske og borde. Men hidtil har der ikke været effektive metoder til at bekræfte denne formodning.
En metode til at afsløre forskellige sygdomsfremkaldende virus på overflader er nu udviklet i et projekt i DTU Fødevareinstituttet.
Metode gør målrettet rengøring mulig
Metoden gør det muligt for f.eks. dagsinstitutioner, plejehjem, hospitaler og fødevarevirksomheder at teste forekomsten af virus på miljøets overflader. Ved hjælp af den indsamlede viden kan rengøringen derefter blive målrettet de steder, der udgør de største smittekilder.
Blandt de fødevarekilder, der oftest forårsager norovirus i mennesker, er mad tilberedt på institutioner, restauranter eller i cateringvirksomheder. Årsagen er dels, at køkkenmedarbejderne, imens de er på arbejde, selv er inficeret eller via syge pårørende kan bære virus, og dels at de vender tilbage til arbejdet, når de føler sig raske, men stadig kan bære smitten ved fortsat at udskille virus.
Testmetoden fra DTU Fødevareinstituttet kan bruges som en del af virksomhedens egenkontrol program eller til f.eks. at undersøge, om der er gjort tilstrækkeligt rent, hvor en syg gæst eller medarbejder har kastet op for at sikre, at virus ikke har mulighed for at sprede sig.
Bred anvendelse
I metoden er norovirus, som giver roskildesyge, brugt som modelvirus. Det skyldes bl.a., at norovirus på verdensplan er en af de væsentligste årsager til mave-tarminfektioner, og at den er så smitsom, at blot nogle få viruspartikler kan gøre et menneske syg. Derudover viser studier, at norovirus kan overføres til stort set enhver form for overflade og overleve dér i op til uger ved stuetemperatur, måneder på køl og år på frost.
Metoden kan dog også bruges på en række andre virus.
DTU Fødevareinstituttet arbejder konstant på at videreudvikle denne og andre metoder til at påvise virus i fødevarevarer og miljøprøver som vand, luft og overflader. Målet er at benytte metoderne til at generere data fra overvågning, sygdomsudbrud og interventionsstudier for bedre at forstå risikoen for de forskellige smitteveje.
De indsamlede data bruges også i risikovurderinger til myndigheder og industri for at forbedre kontrollen og reduktionen af virusforurening.
