Lagt på habengut.dk den 01-04-2016 af Thomas
Det vi spiser påvirker vores helbred, men i hvilket omfang en specifik fødevare er god eller dårlig er ofte svært at afgøre. Der er imidlertid udviklet metoder til videnskabeligt at vurdere fødevarers sundhedsmæssige nettogevinst. DTU Fødevareinstituttet forsker i, hvordan sådanne helhedsvurderinger kan udvikles og optimeres.Mange fødevarer kan have både positive og negative sundhedsmæssige egenskaber. Fisk indeholder eksempelvis gode fedtsyrer, men kan også indeholde tungmetaller, og nødder indeholder gavnlige fedtstoffer, men kan desuden indeholde kræftfremkaldende gifte fra skimmelsvampe (aflatoksiner). Hvis man ikke afvejer de forskellige sundhedsmæssige konsekvenser, kan det være svært at finde ud af, om man skal vælge en fødevare til eller fra.
Det er for nyligt blevet muligt objektivt at veje de positive og negative egenskaber ved enkelte fødevarer eller fødevaregrupper op mod hinanden gennem helhedsvurderinger, der også kendes som risk-benefit vurderinger. Her kvantificeres og sammenholdes de pågældende egenskaber videnskabeligt for at afgøre, om fødevaren eller fødevaregruppen samlet set giver en sundhedsmæssig nettogevinst.
DTU Fødevareinstituttet forsker i at optimere metoderne til sådanne helhedsvurderinger.
Arbejde på tværs af discipliner
Helhedsvurdering er en relativ ny disciplin, der trækker på en række discipliner som ernæring, toksikologi, mikrobiologi og epidemiologi. I vurderingerne opgøres de positive og negative sundhedseffekter som oftest i disability-adjusted life years (DALY).
DALY giver et mål for hvor mange år, mennesker må leve med nedsat livskvalitet på grund af sygdom og/eller hvor mange år, der går tabt, fordi et menneske dør tidligere end forventet.
Bred anvendelse
Det er ikke bare muligt at lave helhedsvurderinger af enkelte fødevarer, men også for individuelle næringsstoffer og forskellige kosttyper. I et nyt projekt på instituttet sammenligner forskerne f.eks. den sundhedsmæssige nettogevinst ved at spise som de officielle kostråd anbefaler sammenlignet med, hvad gennemsnitsbefolkningen spiser.
De anvendte metoder kan desuden bruges til at identificere de vigtigste fødevarerisici i Danmark og til at udføre helhedsvurderinger af forskellige kosttyper som økologisk kost og Atkins-kost.
