Lagt på habengut.dk den 08-07-2016 af Thomas
Forskning tyder på, at butylparaben – som f.eks. bruges i kosmetik og hudplejeprodukter såsom solcreme – har flere reproduktionsskadelige effekter end hidtil kendt. Forskere fra DTU Fødevareinstituttet har i et studie observeret hormonforstyrrende virkning på kønsudviklingen hos rotter, der i fostertilstanden bliver udsat for stoffet. De har i rotterne målt nedsat sædkvalitet samt ændringer i prostata, testikler, brystvævsudvikling og æggestokkeParabener bruges som konserveringsmidler i f.eks. kosmetik og hudplejeprodukter som solcreme for blandt andet at forhindre bakterievækst. Fordi parabener længe har været mistænkt for at være hormonforstyrrende, har de været genstand for adskillige videnskabelige studier. Resultaterne har ført til, at visse parabener ikke må bruges i fødevarer og kosmetik EU, mens der for andre er sat en sikkerhedsgrænse for tilsætning af stoffet i forskellige produkter.
Et af de tilladte stoffer er butylparaben, som tidligere studier har påvist nedsætter sædcelleantallet i hanrotter, der i fostertilstanden har været udsat for stoffet.
Effekter hos både hanner og hunner
I et nyt studie fra DTU Fødevareinstituttet af rotter, som ligeledes er blevet udsat for stoffet i fostertilstanden, er andre hormonforstyrrende effekter imidlertid set på både hanrotter og hunrotter.
Hos hanungerne er der udover nedsat sædkvalitet også set påvirkninger af prostata samt af testiklernes evne til at producere hormoner. Hos hunungerne er væksten af brystvævet og æggestokkenes vægt blevet påvirket.
”Samlet set tyder vores resultater på, at butylparaben har flere reproduktionsskadelige virkninger, end man hidtil har kendt til,” siger seniorforsker Julie Boberg fra DTU Fødevareinstituttet.
Cocktaileffekter
Nogle af effekterne ses kun ved høje doser, mens sædkvaliteten er påvirket ved alle de undersøgte doser. En helt simpel sammenligning viser, at mennesker bliver udsat for parabener i doser, der ligger en del under, hvad disse rotter har været udsat for.
For at forstå betydningen for mennesker er det ikke nok blot at se på, hvad der smøres på kroppen f.eks. i en creme. Det er også nødvendigt at sammenligne de doser, mennesker har i kroppen med de doser, forsøgsdyrene har i kroppen. På det område har forskerne endnu ikke nok viden.
Derfor er det vigtigt at få mere viden om, hvad børn og voksne egentlig er udsat for fra cremer og kosmetik, og hvordan det omsættes i kroppen, understreger Julie Boberg.
”Vi mangler viden om, hvad det betyder for mennesker at være udsat for parabener fra eksempelvis cremer og kosmetik. Det er især vigtigt at tage højde for cocktaileffekter, fordi mennesker bliver udsat for mange typer af hormonforstyrrende stoffer samtidig i løbet af en almindelig dag,” forklarer Julie Boberg.
Mulig betydning for regulering
EU har netop fremsat kriterier for, hvornår et stof anses for hormonforstyrrende. Idet studiet fra DTU Fødevareinstituttet viser, at butylparaben sandsynligvis har en hormonforstyrrende virkemåde, kan denne nye viden om butylparaben have betydning for, hvordan myndighederne i fremtiden vælger at regulere brugen af stoffet i forskellige produkter.
Læs mere
Studiet, som er finansieret af Miljøstyrelsen og Center for Hormonforstyrrende Stoffer, er beskrevet i en videnskabelig artikel i tidsskriftet Society of Toxicology: Multiple Endocrine Disrupting Effects in Rats Perinatally Exposed to Butylparaben (pdf).
Læs mere om de gældende regler for brug af parabener, samt hvordan forbrugere kan vælge parabenfri produkter, på Miljøstyrelsens website: Kosmetik og parabener.
Et andet studie fra DTU Fødevareinstituttet har påvist, at hunrotter, der i fostertilstanden er udsat for hormonforstyrrende stoffer, har færre æg i æggestokkene og risikerer at komme tidligere i overgangsalderen. Læs om studiet i pressemeddelelsen fra den 1. juni 2016: Hormonforstyrrende stoffer fremskynder rotters overgangsalder.
